Healing, balance
og selvkærlighed
ved Reikilyset
Velkommen til Reikilyset
Hjerteligt velkommen hos mig i den fineste lille klinik ved Helsam, hvor du træder ind i et magisk rum af RO og NÆRVÆR- i hjertet af Sønderborg.
Længes du efter at finde hjem til dig selv? Finde hjem til mere ro og mindre stress, mere nærvær og mindre fravær, mere selvkærlighed og mindre overpræstation?
At være til stede i nuet og hvile i DIG, er dit første skridt hen mod en mere balanceret og selvkærlig tilværelse.
Jeg er Lone, og min passion er at samskabe den alkymi, der skal til for at DU finder ind til dit autentiske selv og genfinder din iboende styrke. Jeg har selv gået vejen med stress og lavt selvværd - og er dybt fascineret af holistiske behandlingsmetoder, som aktiverer kroppens selvberoligende og selvhealende system - helt uden kemi og bivirkninger.
Med flere års viden og erfaring som reikihealer og energiterapeut, har jeg skabt den holistiske behandingsmetode "indre STYRKE", hvor jeg intuitivt kombinerer mine tre favorit behandlinger: Reikihealing, NADA-øreakupunktur og lydhealing.
NADA øreakupunktur beroliger nervesystemet, stilner tanker, samt dæmper stress, angst og uro. Reikihealing og lyd med tromme, klangskåle eller musik arbejder på den dybere energetiske healing, som forløser blokeringer, balancerer energisystemet og bringer hjernen i meditativ tilstand. Der kommer et forstærket energiflow i kroppen - og mange kommer i dyb kontakt med deres krop og sjæl.
"Se dybt ind i din sjæl, det er der du finder svaret" Sidney Banks
Lad os sammen skrue op for dit reikilys, det lys som allerede skinner smukt inde i diit hjerte.
Lone Meier, Reikimaster
Sygeplejerske, Klasssisk Kinesisk Akupunktør, NADA-behandler, Stress- og lifecoach, Skyggevejleder og Sansebaseret yogalærer


MENTAL og FYSISK SUNDHED
Reiki energien er en del af mig, som en underliggende vibration og tone i mit liv og mine behandlinger. Det en blid og dyb kærlighedskraft, som kun bevæger sig lige så dybt som du er klar til - og som dit væsen kalder på.
Min holistiske indre STYRKE-metode består af kombinationen af tre fantastiske og virksomme behandlinger:
Reikihealing med let håndspålæggelse på kroppen eller som Reiki fjernhealing i ro og mag hjemme hos dig selv
Reikihealing kan hjælpe dig på utallige måder, og indeholder ofte en blanding af Chakrahealing, følelsesmæssig afstressende behandling, årsagshealing, groundende krydshealing, aurarens, opladning af dit indre batteri, selvhealings metoder samt reikimeditation og hjertekoherens skabende åndedrætsøvelse.
NADA-øreakupunktur behandling, som dæmper stress, angst, tankemylder og indre uro ved hjælp af små ultratynde nåle i begge ører samt en enkelt nål mellem brynene samt i punktet på toppen af hovedet.
Lyd med klangskåle, musik eller tromme, der skaber vibrationer der beroliger nervesystemet. Hjernen kommer fra aktiv tilstand til hviletilstand, og der forløses blokeringer på flere planer samtidigt.
Ved enhver behandling vil energien altid finde den rette vej for dig. En vej som altid vil være til dit højeste bedste.
Nøglen er at gøre tingene med mere kærlighed.
"Spirituel healing af krop, sind og ånd"
Rei- betyder ånd og Ki-betyder energi. Reikienergien beskrives som en intelligent energi, der søger hen hvor der er størst behov, og hvor energien arbejder med kroppens egne helbredelsesprocesser.
Reikihealing har sine rødder i den Tibetanske buddhisme og kan spores tusindvis af år tilbage. Reikienergien aktiveres af skrifttegn/symboler brugt allerede af de buddhistiske lamaer for tusinde år siden. Hvert symbol har dets eget navn eller lyd.
Reikihealing er en holistisk japansk healingsmetode, der arbejder med kroppens naturlige evne til at hele sig selv - og bygger på forståelsen af at energi er grundlaget for alt liv, og at energien kan balanceres gennem bevidst nærvær og blid berøring.
Reiki energien løsner indre spændinger og traumer, mindsker fysisk smerte, forbedrer søvnkvaliteten, reducerer symptomer fra overgangsalderen samt reducerer stress, angst og uro.
Mange af os er ikke bevidste omkring den universelle livsenergi, som strømmer inde i os og omkring os. Vi bliver fanget af de mange udefrakommende indtryk, som strømmer uafbrudt til os og vi bliver kapret af verdens støj- og hverdagens krav. Vi kommer i ubalance ved at leve livet for meget oppe i hovedet med alt for mange tanker, præstere uden pauser samt trække vejret overfladisk. Vores livsstil og levemåde fordrer desværre ofte til stress, indre uro og energi ubalance.
Jeg tilbyder professionel og personlig reikihealing, der støtter kroppens naturlige selvhealende proces. Healingen har både fysiske og psykiske fordele, og jeg tilpasser behandlingerne til dine behov, og er blot en kanal for at den universelle energi finder vej til dig, fra mit hjerte og ud gennem mine hænder.
Jeg er uddannet Reikimaster, og reiki er en del af mit DNA, mit fundament for min måde at være i livet på. Reiki energien hjælper mig med at grounde mig selv, genfinde indre ro og dæmpe det tankemylder, der altid viser sig når jeg bliver stresset.
Reikihealing uddannelsen er delt op i tre grader, og jeg har taget første og anden grad flere gange siden 1993 hvor min reiki-rejse begyndte. Jeg har været på en lang indre rejse, før jeg følte mig modig nok til at tage grad tre, og blive master. Jeg er dybt taknemlig og ydmyg for min livsrejse med reikilyset.


Jeg glæder mig til vi sammen åbner for lige præcis dét du og din sjæl har brug for. At du mærker dig selv igen, lytter til dine følelser og din krops signaler.
At du sanser den universelle livsenergi, som altid er tilstede i dig og for dig- til dit højeste bedste, uanset hvilket formål du søger. Den blide og kærlige universelle livsenergi er i og for os alle.
