Behandlinger til og for dig. Vær dig, hele dig, som den du er kommet til jorden for at være, autentisk og elsket

Jeg tilbyder professionelle og personlige behandlinger, der hjælper dig med at skabe balance og velvære i krop og sind. Alle behandlinger bliver tilpasset dine behov og dine ønsker. 

"Om at ankomme i sit eget liv. Der findes et øjeblik, hvor man holder op med at være på vej. Ankomst er stilhed, ikke tomhed, men et sted hvor intet behøver at bevises.Mads Langer


Sansebaseret yoga

"kroppen elsker din opmærksomhed, cellerne vibrerer af energi og fryder sig" Eckhardt Tolle

Yoga betyder at forene. En forening mellem krop, sind og sjæl. Det er en praksis, som lærer dig at lytte til din vejrtrækning, din krop og til stemmen indeni.

Med sansebaseret yoga inviteres du til at møde dig selv på et dybere plan og dermed åbne døren til en verden af selvindsigt og forvandling.

Øvelserne i yogaen følger nervesystemets bevægelse i kroppen og hjælper med til at skabe en tilstand, hvor du ikke styres af tankerne og hvor der kommer en klar følelse af DIG. I den sansebaserede yoga kobles der rundhåndet lydhealing, åndedrætsøvelser og forskellige meditationsteknikker på. Meditation og yoga har en dyb og uløselig forbindelse, der går tusinder af år tilbage i tiden og som sænker kroppens stresshormoner og skabe en større følelse af indre ro.

Der er ingen præstation. Du slipper tankerne og kommer ned i kroppen. Yoga skal ikke se ud på en bestemt måde- og du inviteres til at gøre bevægelserne til dine egne, blødt og frit. Den rigtige yoga er den du ikke kan se, men sanse. Du får tid til at fordybe dig i dig selv og i nuet, lige dér hvor livet leves ægte.

Yogaen foregår i et tempo og på et niveau hvor alle kan være med. Der vil være forskellige øvelser, som sammensættes efter hvem vi er i rummet, og hvor vi er i livet. Der kan være en blanding af sekvenser fra yin, hatha,  kundalini yoga, samt intuitive bevægelser. Hver stilling, hver dag er en ny oplevelse.

Der er ingen fast form, men et intuitivt og legende rum hvor alle kan være sig selv. Frie og selvkærlige.

Reiki healing

Reiki healing, med blide og varme "hands on" på briksen i den dejlige klinik ved Helsam, eller som fjernhealing, hvor du modtager healingen hjemme i dine egne omgivelser i fred og ro.

Energien cirkulerer. Flyder gennem universet, gennem dig, ned i jorden og stiger op igen som en fontæne, der omslutter dig. Du bliver en del at universets store åndedræt, og mærker du er beskyttet, elsket og ét med alt omkring dig.

Jeg kombinerer gerne min reikihealing med mine instrumenter som syngeskål eller tromme. Lydfrekvenser stimulerer heling, dæmper stress og aktiverer det parasympatiske nervesystem ved at kroppen kommer i resonans med lyden.

Energien vil være stærk og smuk uanset hvor du befinder dig, da energien arbejder udenfor tid og sted.

Energien finder sin egen vej, og vejen vil altid være til dit højeste bedste.

Behandlingen med Reiki healing bidrager til at aktivere din egne selvhelbredende kræfter.

Jeg viser dig også en selvkærlig praksis, hvor du lærer at selvheale dig selv ved at bruge særlige håndstillinger, for at forbinde dig med den universelle livsenergi. Vi er aldrig adskilt fra kilden, men modtagere og givere i et evigt kredsløb af kærlighed og healing.

Hver gang du lægger hænderne på dig selv, tænder du for den strøm der har eksisteret siden tidernes morgen. Reikilyset dømmer ikke, det belyser blot alt det, der er klar til at blive healet og elsket.


NADA behandling

NADA består af 5 øreakupunkturpunkter og er en recovery-metode, hvor vores krop aktiverer sit eget selvberoligende og selvhelbredende system på en meget blid måde. NADA udspringer af Traditionel Kinesisk Medicin og i kinesisk medicin er alle akupunkturpunkter tilknyttet et bestemt organ, som har både fysiske og psykiske egenskaber- ligeledes repræsenterer hvert organ også specifikke følelser.

NADAS primære funktion er at skabe balance i krop og sjæl.

NADA styrker vores livsenergi (Qi) og vores ressourcer (nyre-yin) og balancerer alle fem øreakupunkturpunkter fysisk og psykisk. Man lærer at holde sammen på sig selv.

NADA gør vi vender blikket indad, mærker en dyb indre ro og får kontakt med os selv og genfinder vores egne indre ressourcer. Vi får overskud og energi til at handle og ændre vores vaner.

NADA afhjælper konkrete symptomer:

Hjælper med at dæmpe stress, tankemylder, uro og bekymring

Hjælper mod angst og depression

Forbedrer søvnen og styrker immunforsvaret

Løsner op for blokeret energi og fremmer en tilstand af total afspænding

Øger koncentration og indlæring

Dæmper smerter

Hjælper mod hedeture ifm overgangsalder

NADA tager 45 min. hvor du ligger og slapper af i dyb ro og fred. Du bliver budt velkommen med en beroligende te, og jeg pakker dig nænsomt ind i varme tæpper, så du kan give slip og tage imod de healende nåle. 



Reiki uddannelse grad 1

Alle kan heale.

Vi har alle adgang til den evige og uendeligt gavmilde universelle livsenergi. Vi kan frit modtage og kanalisere reiki energien ned i vores krop for at øge vores livsenergi, samt give energien videre til andre gennem vores hænder.

Min største passion er at få lov til at uddanne nye reiki healere til verden. Jeg elsker at videregive læring og viden om den smukke universelle livsenergi. Reikilyset, som flyder ubesværet og tilgængeligt for os alle. Vi har alle brug for al den kærlighed og lys som vi kan få her i livet.

Jeg tilbyder grundkurset Reiki 1 til dem, der ønsker at lære mere om denne selvhelbredende og energigivende metode. Grundkurset kan være det kursus, der åbner for din kontakt med det spirituelle, og sender dig videre ud på en spændende rejse i personlig udvikling og vækst. Der vil være flere smukke indvielser og ceremonier i løbet af kurset.

Du lærer at sanse energien i dine hænder, og du arbejder med at bruge energien bevidst til at skrue op for reikilyset i krop og sjæl. Du lærer en helt fantastisk selvhealings praksis, og jeg deler min morgenceremoni "rice and shine" med dig. 

Du lærer forskellige teknikker og du bliver indviet i det første reikisymbol, nøglesymbolet - som er den grundlæggende aktivering af livsenergien. Et symbol som er meget kraftfuldt og powerfuldt.

Efter kurset kan du heale både dig selv, din familie, venner og kæledyr.



J



Kontakt mig pr telefon eller mail

Behandlinger tilbydes fredage i klinikken hos
Helsam, Sønderborg

Jernbanegade 21

Ring gerne til mig
+45 30287255

eller send Email

lonemeier2602@gmail.com

Følg mig gerne på instagram under Reikilyset

Billeder leveret af Pexels

Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis!